ETF Investering - Din komplette guide til begyndere [2025]

Lær alt om ETF investering i denne grundige guide. Vi gennemgår, hvad ETF'er er, hvordan de fungerer, og ikke mindst de vigtige skatteforhold for danske investorer. Du får konkrete råd til at komme i gang på den rigtige måde.

Frederik Askov Storm
Af Frederik Askov Storm

Forfatter til "Den lille guide til privatøkonomi for unge voksne" og grundlægger af Ung med Penge.

Hvad er en ETF?

ETF står for Exchange Traded Fund, hvilket på dansk betyder børshandlet fond. En ETF er en investeringsforening, der handles på børsen ligesom en almindelig aktie. Det gør dem nemme at købe og sælge i åbningstiden på børsen.

En ETF samler penge fra mange investorer og investerer dem i en kurv af værdipapirer. Det kan være aktier, obligationer, råvarer eller andre aktivklasser. På den måde får du bred spredning med en enkelt investering.

Der findes tusindvis af forskellige ETF'er. Nogle følger brede markedsindeks som MSCI World eller S&P 500. Andre fokuserer på specifikke sektorer, lande eller investeringsstrategier. Det giver dig rigtig mange valgmuligheder.

Eksempel: iShares Core MSCI World UCITS ETF investerer i over 1.500 aktier fra udviklede markeder verden over. Køber du denne ETF, får du eksponering mod store selskaber som Apple, Microsoft og Amazon med et enkelt køb.

Forskellen på ETF'er og investeringsforeninger

ETF'er og investeringsforeninger ligner hinanden rigtig meget. Begge samler penge fra investorer og investerer dem i en bred portefølje. Der er dog nogle væsentlige forskelle, du bør kende til.

ETF'er handles på børsen i realtid til markedsprisen. Investeringsforeninger købes og sælges typisk en gang dagligt til den beregnede indre værdi. Det gør ETF'er mere fleksible, hvis du vil handle hurtigt.

Omkostningerne er ofte lavere hos ETF'er. Mange ETF'er har årlige omkostninger (ÅOP) på 0,05 til 0,50 procent. Danske investeringsforeninger ligger typisk mellem 0,40 og 1,50 procent. Over tid gør det en stor forskel på dit afkast.

Vigtigst for danske investorer: Den største forskel er skatten. Danske investeringsforeninger kan være realisationsbeskattet, hvilket ofte er en fordel. ETF'er er næsten altid lagerbeskattet.

Fordele ved ETF investering

Der er flere gode grunde til, at ETF'er er blevet så populære. De har en række fordele, der gør dem attraktive for både begyndere og erfarne investorer.

Lave omkostninger

ETF'er har typisk meget lave årlige omkostninger sammenlignet med aktivt forvaltede investeringsforeninger. Mange populære ETF'er har ÅOP på under 0,20 procent om året. Det betyder, at du beholder mere af dit afkast selv.

Eksempel på omkostninger (ÅOP):

  • iShares Core MSCI World UCITS ETF - 0,20 procent
  • Vanguard FTSE All-World UCITS ETF - 0,22 procent
  • iShares Core S&P 500 UCITS ETF - 0,07 procent

Over en lang tidshorisont kan disse lave omkostninger gøre en kæmpe forskel. Sparer du 1 procent om året i omkostninger over 30 år, kan det nemt betyde flere hundrede tusinde kroner ekstra i din portefølje.

Nem diversificering

Med en enkelt ETF kan du få eksponering mod hundredvis eller tusindvis af aktier. Det giver dig en bred spredning uden at skulle købe alle aktierne enkeltvis. Spredning reducerer din risiko, fordi du ikke er afhængig af få selskaber.

Køber du en ETF der følger MSCI World, får du aktier fra omkring 1.500 selskaber i 23 lande. Det ville koste dig en formue i kurtage, hvis du skulle opbygge den samme portefølje selv. Her gør ETF'en det hele simpelt og billigt.

Høj likviditet

ETF'er handles på børsen i åbningstiden, hvilket gør dem nemme at købe og sælge. De store ETF'er har høj likviditet, så du kan handle store mængder uden at påvirke prisen væsentligt. Det giver dig fleksibilitet.

Du ser altid den aktuelle pris på din ETF, og du kan handle øjeblikkeligt. Det er anderledes end danske investeringsforeninger, hvor du først kender prisen efter handelsdagen er slut. For de fleste langsigtet investorer er det dog ikke så vigtigt.

Transparens

De fleste ETF'er offentliggør dagligt, hvilke værdipapirer de indeholder. Du kan altså se præcist, hvad du investerer i. Det giver dig god indsigt i din portefølje og gør det nemmere at vurdere risikoen.

ETF'er følger typisk et indeks, så du ved nøjagtigt, hvilken strategi der bruges. Der er ingen overraskelser. Det er anderledes end aktivt forvaltede fonde, hvor forvalteren selv træffer beslutninger om, hvad der skal købes og sælges.

Ulemper og risici ved ETF'er

Selvom ETF'er har mange fordele, er der også nogle vigtige ulemper og risici, du skal være opmærksom på. Særligt for danske investorer er der forhold, der kan gøre ETF'er mindre attraktive end danske investeringsforeninger.

Lagerbeskatning i Danmark

Dette er den helt store ulempe ved ETF'er for danske investorer. Næsten alle ETF'er beskattes efter lagerbeskatningsprincippet. Det betyder, at du beskattes hvert år af værdistigningen, uanset om du sælger eller ej.

Lagerbeskatning kan være ufordelagtig af flere årsager. Du skal betale skat af gevinster, du ikke har realiseret. I dårlige år får du gavn af fradrag for tab, hvilket dog kun hjælper, hvis du har anden kapital- eller aktieindkomst at modregne i.

Vigtigt at vide: Danske investeringsforeninger kan være realisationsbeskattet. Her betaler du først skat, når du sælger. Det udnytter renters rente bedre, da pengene kan vokse skattefrit i mange år. For langsigtet investering er det ofte en stor fordel.

Beskatning som kapitalindkomst eller aktieindkomst

ETF'er kan beskattes enten som kapitalindkomst eller aktieindkomst. De fleste aktiebaserede ETF'er beskattes som aktieindkomst, hvilket er gunstigt. Nogle ETF'er beskattes dog som kapitalindkomst, hvilket typisk giver højere skat.

Aktieindkomst beskattes med 27 procent op til 67.500 kr. (2025) og 42 procent derover. Kapitalindkomst lægges til din personlige indkomst og kan blive beskattet med topskat. Det kan nemt give en samlet skattesats over 50 procent.

SKAT fører en positivliste over ETF'er, der beskattes som aktieindkomst. Du finder listen på SKATs hjemmeside. Inden du køber en ETF, skal du tjekke, hvordan den beskattes. Det kan gøre en kæmpe forskel på dit afkast efter skat.

Valutarisiko

De fleste ETF'er er noteret i udenlandsk valuta som EUR, USD eller GBP. Det betyder, at du påtager dig valutarisiko. Falder valutaen i forhold til kronen, taber du penge, selvom ETF'en stiger i sin egen valuta.

Valutarisikoen kan både gå for og imod dig. Over lang tid har dollaren typisk styrket sig mod kronen, hvilket har gavnet danske investorer. Der er dog ingen garanti for, at det fortsætter. Du skal være bevidst om denne ekstra risiko.

Tracking error

ETF'er følger typisk et indeks. Tracking error er forskellen mellem ETF'ens afkast og indeksets afkast. Selv de bedste ETF'er har en lille tracking error på grund af omkostninger og praktiske udfordringer ved at replikere indekset.

Tracking error er normalt mellem 0,05 og 0,50 procent om året for gode ETF'er. Det lyder måske ikke af meget. Over 20-30 år kan det dog udgøre et pænt beløb. Du skal derfor vælge ETF'er med lav tracking error.

Handelsspread

Når du køber eller sælger en ETF, er der typisk en forskel mellem købskurs og salgskurs. Det kaldes spreadet. Jo højere likviditet ETF'en har, jo mindre er spreadet. For store ETF'er er spreadet ofte kun få ører.

Handler du i mindre ETF'er med lav likviditet, kan spreadet være større. Det øger dine omkostninger ved køb og salg. Det er derfor en fordel at vælge store, veletablerede ETF'er med høj omsætning.

Typer af ETF'er

Der findes mange forskellige typer ETF'er. De kan opdeles efter, hvad de investerer i, hvordan de replikerer indekset, og hvordan de håndterer afkast. Her får du et overblik over de mest almindelige typer.

Aktie-ETF'er

Aktie-ETF'er investerer i aktier og er den mest populære type. De kan fokusere på brede markeder, specifikke regioner, lande, sektorer eller investeringsstile.

  • Brede markeds-ETF'er følger globale indeks som MSCI World eller MSCI ACWI. De giver dig eksponering mod tusindvis af aktier verden over.
  • Sektor-ETF'er fokuserer på specifikke brancher som teknologi, sundhed eller energi. De kan give højere afkast, hvis sektoren klarer sig godt, men risikoen er også større.
  • Regional-ETF'er investerer i bestemte geografiske områder som Europa, USA eller emerging markets.

Obligations-ETF'er

Obligations-ETF'er investerer i stats- eller virksomhedsobligationer. De giver typisk lavere afkast end aktie-ETF'er. Til gengæld er risikoen også lavere. Mange investorer bruger obligations-ETF'er til at balancere deres portefølje.

Obligations-ETF'er betaler normalt løbende renter, hvilket kan give dig en stabil indkomst. De er dog også følsomme over for ændringer i renteniveauet. Stiger renten, falder obligationskurserne typisk.

Råvare-ETF'er

Råvare-ETF'er giver eksponering mod råvarer som guld, sølv, olie eller landbrugsprodukter. De kan bruges til at diversificere din portefølje, da råvarer ofte bevæger sig anderledes end aktier.

Gearede og inverse ETF'er

Gearede ETF'er bruger gearing til at forstærke afkastet. En 2x geared ETF stiger dobbelt så meget som indekset på en god dag. Den falder også dobbelt så meget på en dårlig dag. Det gør dem meget risikable.

Inverse ETF'er stiger, når markedet falder. De kan bruges til at tjene penge i nedgangstider eller sikre din portefølje. De er dog komplicerede instrumenter, som ikke er velegnede til langsigtet investering.

Anbefaling til begyndere: Jeg vil klart fraråde nybegyndere at bruge gearede eller inverse ETF'er. De er beregnet til kortsigtede strategier og kræver konstant overvågning. For de fleste investorer giver simple, ugearede ETF'er bedst mening.

Akkumulerende vs. distribuerende ETF'er

Akkumulerende ETF'er geninvesterer automatisk udbytte og renter i ETF'en. Du modtager altså ikke løbende udbetalinger. Det udnytter renters rente bedre, da pengene forbliver investeret.

Distribuerende ETF'er udbetaler udbytte og renter til din konto. Det kan være en fordel, hvis du vil bruge afkastet til løbende forbrug. Skattemæssigt er der ingen forskel i Danmark, da du beskattes efter lagerprincippet uanset hvad.

ETF'er vs. danske investeringsforeninger

Når du skal vælge mellem ETF'er og danske investeringsforeninger, er der flere faktorer at overveje. For danske investorer er skatteforholdene ofte det afgørende. Her får du en sammenligning af de vigtigste punkter.

Omkostninger

ETF'er har typisk lavere årlige omkostninger end danske investeringsforeninger. Mange populære ETF'er ligger på 0,05 til 0,30 procent i ÅOP. Danske passive investeringsforeninger ligger ofte på 0,40 til 0,80 procent.

Forskellen kan virke lille. Over mange år gør den dog stor forskel. Sparer du 0,40 procent om året i 30 år på en portefølje på 500.000 kr. med 7 procent årligt afkast, kan du spare over 150.000 kr. i omkostninger.

Beskatning

Her har danske investeringsforeninger en klar fordel. Mange danske fonde er realisationsbeskattet, hvilket betyder, at du først betaler skat, når du sælger. ETF'er er næsten altid lagerbeskattet, så du betaler skat hvert år.

Realisationsbeskatning udnytter renters rente bedre. Dine penge kan vokse skattefrit i mange år. Når du til sidst sælger, betaler du skat af gevinsten. Det giver typisk et bedre samlet afkast end lagerbeskatning.

Eksempel på forskellen: Investering på 100.000 kr. over 20 år med 7 procent årligt afkast: Realisationsbeskattet dansk fond (0,50 procent ÅOP) giver cirka 287.000 kr. efter skat, mens lagerbeskattet ETF (0,20 procent ÅOP) giver cirka 269.000 kr. efter skat. Selvom ETF'en har lavere omkostninger, ender du med mindre efter skat på grund af lagerbeskatning.

Månedsopsparing

Både Nordnet og Saxo Bank tilbyder kurtagefri månedsopsparing i udvalgte investeringsforeninger og ETF'er. Nordnets udvalg af danske investeringsforeninger er dog væsentlig større end udvalget af ETF'er. Det gør danske fonde til det bedre valg her.

Aktiesparekonto

På aktiesparekontoen beskattes al gevinst med 17 procent efter lagerprincippet. Her er der ingen forskel mellem ETF'er og danske investeringsforeninger skattemæssigt. Saxo Bank har det bredeste udvalg af ETF'er på aktiesparekontoen.

Hvornår giver ETF'er mening?

ETF'er kan give mening, hvis du:

  • Investerer på aktiesparekonto (her er skatten ens)
  • Vil have eksponering mod markeder, hvor danske fonde ikke findes
  • Værdsætter meget lave omkostninger højere end skattefordele
  • Handler på internationale platforme

Hvornår giver danske investeringsforeninger mening?

Danske investeringsforeninger giver typisk mening, hvis du:

  • Investerer frie midler i Danmark (realisationsbeskatning er en fordel)
  • Vil bruge månedsopsparing på Nordnet
  • Foretrækker simple løsninger uden valutakompleksitet
  • Ønsker bred global eksponering (MSCI World fonde findes i Danmark)

Beskatning af ETF'er i Danmark

Beskatning af ETF'er er kompliceret i Danmark. Det er også det område, hvor mange investorer begår fejl. Her får du en grundig gennemgang af, hvad du skal være opmærksom på.

Lagerbeskatning forklaret

Lagerbeskatning betyder, at du beskattes hvert år af værdistigningen på din ETF. Det sker uanset om du sælger eller ej. SKAT beregner din gevinst eller dit tab ved årets udgang og beskatter dig derefter.

Lagerbeskatning har både fordele og ulemper. Fordelen er, at du får fradrag for tab hvert år. Falder din ETF med 20.000 kr., får du fradrag for det i samme år. Det kan modregnes i anden kapital- eller aktieindkomst.

Ulempen er, at du skal betale skat af gevinster, du ikke har realiseret. Stiger din ETF med 50.000 kr., skal du betale skat af det, selvom du ikke har solgt. Det kan være en udfordring for likviditeten, hvis du ikke har andre midler at betale skatten med.

Aktieindkomst vs. kapitalindkomst

ETF'er kan beskattes som enten aktieindkomst eller kapitalindkomst. De fleste aktiebaserede ETF'er beskattes som aktieindkomst, hvilket er klart at foretrække.

Aktieindkomst (2025):

  • 27 procent af de første 67.500 kr.
  • 42 procent af alt derover

Kapitalindkomst:

  • Lægges til din personlige indkomst
  • Beskattes med din marginalskat (kan være over 50 procent med topskat)
Kritisk forskel: En ETF beskattet som kapitalindkomst kan nemt give en skattesats 10-20 procentpoint højere end en ETF beskattet som aktieindkomst. Det gør en kæmpe forskel på dit afkast.

SKAT's positivliste

SKAT fører en liste over ETF'er, der beskattes som aktieindkomst. Listen opdateres løbende. Du finder den på SKATs hjemmeside under "Aktiebaserede investeringsbeviser". Søg efter ISIN-nummeret på din ETF for at se, hvordan den beskattes.

Står din ETF ikke på listen, beskattes den som kapitalindkomst. Det er derfor ekstremt vigtigt at tjekke, før du køber. Mange populære ETF'er står på listen. Der er dog også mange, der ikke gør.

Nogle eksempler på ETF'er på positivlisten:

  • iShares Core MSCI World UCITS ETF (IE00B4L5Y983)
  • Vanguard FTSE All-World UCITS ETF (IE00B3RBWM25)
  • iShares Core S&P 500 UCITS ETF (IE00B5BMR087)

Skatteeksempel med konkrete tal

Lad os se på et konkret eksempel for at illustrere beskatningen.

Situation: Du køber en ETF for 100.000 kr. i starten af året. Ved årets udgang er den steget til 110.000 kr. Du har altså en urealiseret gevinst på 10.000 kr. Du sælger ikke ETF'en.

Beskatning som aktieindkomst:

  • Gevinst: 10.000 kr.
  • Skat (27 procent): 2.700 kr.
  • Du skal betale 2.700 kr. i skat, selvom du ikke har solgt

Beskatning som kapitalindkomst (antaget marginal skat 52 procent):

  • Gevinst: 10.000 kr.
  • Skat (52 procent): 5.200 kr.
  • Du skal betale 5.200 kr. i skat, selvom du ikke har solgt

Forskellen er på 2.500 kr. på en gevinst på kun 10.000 kr. Over mange år kan det løbe op i enorme beløb. Det viser tydeligt, hvorfor det er afgørende at vælge ETF'er, der beskattes som aktieindkomst.

Hvorfor danske fonde ofte er bedre skattemæssigt

Den store fordel ved danske investeringsforeninger er realisationsbeskatning. Du betaler først skat, når du sælger. Det giver tre store fordele:

  1. Renters rente: Dine penge vokser skattefrit i mange år. Først når du sælger, skal du betale skat. Det giver typisk et bedre samlet afkast.
  2. Kontrol over skattetidspunkt: Du kan vælge at sælge i år med lav indkomst, hvor din marginalskat er lavere. Det giver dig mere fleksibilitet.
  3. Ingen likviditetsproblemer: Med lagerbeskatning skal du betale skat hvert år, selvom du ikke har solgt. Det kan kræve, at du sælger noget af din investering for at betale skatten.

Sådan vælger du den rigtige ETF

Der findes tusindvis af ETF'er på markedet. Det kan være svært at finde ud af, hvilken der passer til dig. Her får du en tjekliste over de vigtigste punkter at overveje.

Overvej dit formål

Før du vælger en ETF, skal du tænke over, hvad du vil opnå. Vil du have bred global eksponering, eller vil du satse på specifikke sektorer eller regioner? Søger du stabil vækst, eller er du villig til at tage større risiko for højere potentielt afkast?

For de fleste begyndere giver det mening at starte med brede markeds-ETF'er. De giver dig eksponering mod tusindvis af aktier og spreder risikoen. Senere kan du tilføje mere specifikke ETF'er, hvis du ønsker det.

Tjekliste før du køber en ETF

  1. Formål: Hvad er formålet med investeringen?
  2. Omkostninger: Hvor høj er ÅOP?
  3. Størrelse: Hvor stor er ETF'en (aktiver under forvaltning)?
  4. Replikering: Hvilken replikeringsmetode bruges?
  5. Valuta: Hvilken valuta er ETF'en noteret i?
  6. Beskatning: Er ETF'en på SKAT's positivliste?
  7. Type: Er ETF'en akkumulerende eller distribuerende?
  8. Performance: Hvad er tracking error historisk?
Vigtigst for danske investorer: Tjek altid, om ETF'en er på SKAT's positivliste og beskattes som aktieindkomst. Ellers risikerer du at betale meget mere i skat. Det tager et minut og kan spare dig for mange tusinde kroner.

Sådan kommer du i gang med ETF investering

Når du har besluttet dig for at investere i ETF'er, er det faktisk ret nemt at komme i gang. Her er en trin-for-trin guide til at købe din første ETF.

Trin 1 - Vælg en investeringsplatform

For at købe ETF'er skal du have en konto hos en børsmægler. I Danmark er de største Nordnet, Saxo Bank og Endavu. Alle tre tilbyder adgang til internationale ETF'er.

Nordnet og Saxo Bank er de mest populære. Begge har automatisk indberetning til SKAT, hvilket gør skatten nemmere. Endavu har de laveste omkostninger på amerikanske ETF'er. Du kan læse min sammenligning af platformene her.

Oprettelsen af en konto er gratis og tager typisk 10-15 minutter. Du skal bruge NemID eller MitID og oplyse nogle grundlæggende informationer. Når kontoen er godkendt, skal du indsætte penge via bankoverførsel.

Trin 2 - Find relevante ETF'er

Når du har en konto, skal du finde de ETF'er, du vil investere i. De fleste platforme har en søgefunktion, hvor du kan søge efter ETF'er. Du kan også søge direkte efter ISIN-nummer, hvis du allerede ved, hvilken ETF du vil have.

Husk at tjekke, at ETF'en er på SKAT's positivliste, før du køber. Det er afgørende for din skat. Du kan også læse ETF'ens faktaark for at få mere information om strategi, omkostninger og risiko.

Trin 3 - Køb din første ETF

Når du har fundet den rigtige ETF, er det tid til at købe. Processen ligner køb af en almindelig aktie. Du indtaster, hvor mange enheder du vil købe, og bekræfter handlen.

De fleste vælger at handle til markedspris. Det betyder, at du køber til den aktuelle pris på børsen. Handlen går typisk igennem inden for få sekunder. Du kan også sætte en limitordre, hvor du bestemmer den maksimale pris, du vil betale.

Husk: Tjek kurtage, før du handler. På små beløb kan minimumskurtagen æde en stor del af din investering. Det er derfor smart at samle op og handle for lidt større beløb ad gangen, hvis muligt.

Ofte stillede spørgsmål om ETF investering

Er ETF'er en god investering?

ETF'er kan være en god investering på grund af lave omkostninger og nem spredning. For danske investorer er skatteforholdene dog vigtige at overveje. Danske investeringsforeninger kan være bedre skattemæssigt for frie midler. På aktiesparekonto er ETF'er ofte det bedste valg.

Hvad er forskellen på ETF og investeringsforening?

En ETF handles på børsen som en aktie, mens investeringsforeninger typisk handles en gang dagligt. ETF'er har ofte lavere omkostninger. Danske investeringsforeninger har til gengæld skattefordele, da mange er realisationsbeskattet. ETF'er er næsten altid lagerbeskattet.

Skal man betale skat af ETF'er?

Ja, du skal betale skat af gevinst på ETF'er. De fleste ETF'er beskattes efter lagerprincippet, hvilket betyder, at du betaler skat hvert år af værdistigningen. ETF'er kan beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst. Aktieindkomst er klart at foretrække.

Hvor køber man ETF'er i Danmark?

Du køber ETF'er hos en børsmægler som Nordnet, Saxo Bank eller Endavu. Alle tre platforme tilbyder adgang til internationale ETF'er. Du opretter en konto, indsætter penge og kan derefter søge efter og købe ETF'er gennem deres platform.

Hvad er de bedste ETF'er?

Der findes ingen objektiv liste over de bedste ETF'er. Det afhænger af din strategi og behov. For bred global eksponering er populære valg iShares Core MSCI World, Vanguard FTSE All-World og iShares Core S&P 500. Husk at tjekke, at ETF'en er på SKAT's positivliste.

Kan man bruge ETF'er på aktiesparekonto?

Ja, du kan bruge ETF'er på aktiesparekonto. Saxo Bank har det bredeste udvalg af ETF'er på aktiesparekontoen. Her beskattes både ETF'er og investeringsforeninger ens med 17 procent efter lagerprincippet. Det gør ETF'er attraktive på grund af deres lave omkostninger.

Hvad betyder ÅOP?

ÅOP står for årlige omkostninger i procent. Det dækker alle løbende omkostninger ved at eje ETF'en som forvaltningshonorar, administrationsomkostninger og handelsomkostninger. Jo lavere ÅOP, jo bedre. For brede markeds-ETF'er bør du sigte efter ÅOP under 0,30 procent.

Er ETF'er sikre?

ETF'er er ikke risikofri. Værdien svinger med de underliggende aktiver. Investerer du i en aktie-ETF, kan du tabe penge, hvis aktiemarkedet falder. ETF'er giver dog god spredning, hvilket reducerer risikoen sammenlignet med enkelte aktier. De er velegnet til langsigtet investering.

Hvor meget skal man investere i ETF'er?

Det afhænger af din samlede økonomi og strategi. Start med at investere det, du har råd til at miste. Byg gradvist din portefølje op over tid. For mange giver det mening at have hovedparten af sin portefølje i brede markeds-ETF'er eller investeringsforeninger.

Hvad er tracking error?

Tracking error er forskellen mellem ETF'ens afkast og det indeks, den følger. Det opstår på grund af omkostninger, handelsomkostninger ved rebalancering og praktiske udfordringer ved at replikere indekset. Gode ETF'er har tracking error under 0,20 procent om året.

Hvordan beskattes ETF'er i Danmark?

De fleste ETF'er beskattes efter lagerprincippet, hvilket betyder, at du beskattes hvert år af værdistigningen. ETF'er kan beskattes som aktieindkomst (27/42 procent) eller kapitalindkomst (din marginalskat). Tjek altid SKAT's positivliste for at sikre, at din ETF beskattes som aktieindkomst.

Kan man tabe penge på ETF'er?

Ja, du kan tabe penge på ETF'er. Værdien følger de underliggende aktiver. Falder aktiemarkedet, falder din ETF også. ETF'er er ikke garanterede investeringer. Historisk har aktiemarkedet dog steget på lang sigt, så risikoen reduceres med en længere tidshorisont.